FAMILIEN VINKLER´S HJEMMESIDE |
find flere oplysninger her
|
Alfred Vinkler blev født den 18.7.1908 i Øster Kølsen nord for Viborg. Den 30. april 1940 blev han gift med Agnes Bach Vinkler (Jensen) født den 18.2.1918 i Skringstrup. De fik 6 børn: Kaj Aage Vinkler blev født den 2.4.1941 Kathrine Marie Olesen (Vinkler) blev født den 18.1.1944 Johan Andreas Vinkler blev født den 12.3.1946 Ejvind Verner Vinkler blev født den 24.2.1950 Aase Margit Jørgensen (Vinkler) blev født den 15.4.1953 Arne Gustav Vinkler blev født den 17.4.1956.
Alfred Vinkler gik 7 år i Lyngsø Skole hvorefter han havde plads ved landbruget dels ude og dels hjemme. Efter militærtjenesten ved 6. bataljon i Viborg var han hjemme indtil han overtog fødegården i 1946. Ejendommen var på 20 tdr. land. Han havde forskellige jobs ved siden af arbejdet på ejendommen. Bl.a. deltog han i arbejdet med etablering af kanalsystemer på Løvel Enge og dæmningen ved Skals Å. Han drev ejendommen til han døde den 29.9.1988. Agnes Vinkler gik i skole i Løvel i 7 år, hvorefter hun havde forskellige pladser som husassistent. Efter hun blev gift har hun været hjemmegående husmoder. Agnes Vinkler bor i dag i Viborg, hvor hun er en særdeles aktiv pensionist. |